Om os - Hvem er Rasmus Rokke og hvad tilbyder vi
Hos Rasmus Rokke ved vi at tiden med vores kære, er det mest dyrbare vi kan få. Samtidig er tryghed, samvær og motorisk udvikling i de første år i et barns liv essentielle for fremadrettet trivsel.
I Rasmus Rokke kombinerer vi kvalitetstid og trivsel med produktdesign, for at skabe en sundere bevælgelseskultur, så det bliver en naturlig del af opvæksten.
Ved at få opbygget nogle gode svømmevaner i opvæksten kan det øge barnets tryghed når det færdes i vandet senere i livet.
Alt det vi står for, kan koges sammen til tre kerneværdier
Tryghed ∘ Samvær ∘ Udvikling

Vejen til

I sommeren 2020 sad to nyudklækkede design ingeniører på havnen med bølgebrus i baggrunden og solstråler i ansigtet. De snakkede om, hvad der nu skulle ske og begyndte hurtigt at drømme om mulighederne.
Deres specialeprojekt som de netop havde præsenteret, havde et kæmpe potentiale, som de var overbeviste om ville få svømmeklubbernes medlemstal til at eksplodere.
Det havde været et halvt års intensivt arbejde med besøg i svømmehaller, mens projektet blev udviklet. Her havde de oplevet hvor stort et behov der var for nye løsninger til svømmehallen. De nuværende faciliteter var en stopklods for væksten af svømmeklubberne, og det kunne deres løsning lave fuldstændig om på.
De havde et ønske om at hjælpe svømmehallens gæster, og de gav sig nu i kast med at prøve at realisere deres studieprojekt. Det gik rigtig godt indtil de løb ind i nogle organisatoriske restriktioner.
Drømmen om at skabe bedre faciliteter i svømmehallen gik lige så stille itu, indtil de hørte et iværksætter podcast, om at gribe de muligheder der bød sig.
Et lys gik op for de unge iværksættere, for de havde jo oplevet at der var et stort behov for nye løsninger til svømmehallen. De havde særligt lagt mærke til, at mange af øvelserne ved babysvømning blev udført med produkter, som ikke passede til de små børns fysik.
Med en undren blev der undersøgt, hvorfor der ikke blev brugt skumredskaber der var tilpasset babyernes fysik og motoriske behov. Det viste sig at disse produkter ikke fandtes. De produkter der var på markedet, var henvendt ældre, større børn og derfor svære at bruge til undervisning.
Dette mente de ikke kunne være rigtigt og derfor startede de i samarbejde med fageksperter ud med at udvikle produkter som understøttede babyen de rigtige steder. Dette til gavn for både instruktør, forældre og baby.
De besluttede sig for at det var slut med, at instruktørerne skulle lave øvelser tilpasset produktet, når produktet i virkeligheden skulle tilpasses øvelsen.