✔ Designet & produceret i Danmark ✔ Udviklet af børneterapeuter til børn ✔

Lille Havn

Når baby kan holde hovedet selv er lille havn et greb, der kan komme i spil. Her kan øvelsen være med til at træne selvstændighed og stabilitet i vandet.

Grebet:

Lille havn er et greb, hvor baby støtter på dine arme med ansigtet vendt væk fra dig. Ryggen støttes af din krop fra bryst og mave, som også kan ses på illustrationen.

Fokus:

Baby har armene fri til at udforske og fange legetøj, og det er et greb velegnet for baby, til at træne selvstændighed i vandet imens der også trænes stabilitet.

Fordele:

Grebets position gør det nemt for jer at komme ned i liggeposition fra en oprejst position, og sikrer baby har en god stabilitet imens I er i vandet.

Fordi baby er så tæt på din krop, er det en position der kan holdes i længere tid, uden armene bliver trætte.

Babysvømning - øvelse:

Det kan være en god øvelse for baby, at du følger hvor baby kigger og går lidt derhen. Her kan det være en god øvelse både for dig og baby at reagere på babys bevægelse, så baby selv føler at bevægelserne skaber fremdrift.

Øvelsen kan også gå ud på at jagte en genstand i bassinet. Her kan det være babys legetøj eller en af redskaberne fra svømmehallen I sammen jagter.

Alder:

I denne øvelse er det vigtigt, at baby kan holde hovedet selv, det sker typisk i en alder fra 3-4 måneder. Her kan du læse om, hvad der fokuseres på i forskellige aldersgrupper til babysvømning

 

øvelsen lille havn til babysvømning, hvor forælder holder sine arme i et kryds som baby hviler på

 

Følg med og modtag nye sjove øvelser og viden her