✔ Designet & produceret i Danmark ✔ Udviklet af børneterapeuter til børn ✔

Babysvømning hvornår starter man? - Alder og udvikling

Babysvømning inddeles efter alder, hvor hver aldersgruppe har særlige fokuspunkter i forbindelse med babys udvikling. Når baby har alderen 2-6 måneder,

vil tryghed, trivsel og sensoriske inputs i vandet være vigtigst. Dernæst vil baby på 6-9 måneder fokusere på selvstændighed og tyngdepunkt. I alderen 9-12 måneder, fokuseres der på selvstændighed, balance og udvikling.

Babysvømning kan startes når baby er 2 måneder

Når du og baby starter til babysvømning i en alder af ca. 2 måneder, handler det i høj grad om, at baby kan mærke din tryghed og dermed selv er tryg ved situationen. Du og baby skal vænne jer til at være i bassinet, og bare have lov til at suge alle de nye sanseindtryk til sig.

Typisk vil aldersinddelingen det første år, baby går til babysvømning være:
2-6 måneder
6-9 måneder
9-12 måneder

Herefter bevæger man sig fra babysvømning og over til tumlingesvømning. Her er tumlingen typisk gående og vil på den måde udforske bassinet på egen hånd.

Læs mere om hvordan du kan forberede baby på at gå til babysvømning

 

2-6 måneders alderen

Fordi det er et helt nyt sted, med nye lyde og mennesker, kan det være overvældende og overstimulerende for baby, de første par gange. Fokus de første måneder omhandler især trygheden, tilliden og samværet ved forælder-barn relationen i bassinet, sammen med de sensoriske inputs fra omgivelserne. Der vil især blive lavet øvelser i vandet, hvor barnet skal flyde skiftevis på ryg og mave ved hjælp af forskellige greb og der kan blive lavet øvelser, hvor baby får ørerne under vand, hvor der bliver sagt lyde. 

Her kan du opleve, at baby vil begynde at sutte på din hud. Det skal du bare lade baby gøre, også selvom der er klorvand på din hud, for det sker der ikke noget ved. Det giver derimod baby tryghed.

 

Se greb til babysvømning her, og lær hvordan man holder baby i vandet

 

Bamse der holder en lille bamse og skaber tryghed og nærvær

6-9 måneders alderen

Når baby bliver ældre, vil du opleve baby gerne vil være mere selvstændig i bassinet, som er et vigtigt skridt på vejen til optimal motorisk udvikling. Det kendetegnes ved, at baby er begyndt at kunne kravle på land og være mobil. Det ses ofte ved, at baby målrettet vil forsøge at jagte legetøj i vandet. Når baby søger selvstændighed, er det vigtigt, at man som forælder giver baby plads til at udforske, fordi det vil styrke babys selvstændighed og den sansemotoriske udvikling. Her er brugen af svømmeredskaber essentiel, fordi det er sundt for baby at komme lidt på afstand fra den konstante kropslige kontakt med dig. Det vil ofte opleves som en slags nysgerrighed fra baby, som i kort tid overvinder behovet for den kropslige kontakt.

Det er ofte her, at man som forælder har svært ved at give plads til, at baby selv får mulighed for at mærke balancen, men husk på, at jo mere selvstændig baby bliver, desto mere sikker og tryg bliver baby i vandet.

Se øvelser til babysvømning her, og lær hvilke øvelser I kan lave

 

Et flyderedskab kan hjælpe med, at man som forælder har kontakt med baby. Hvis baby ligger på et flyderedskab eller svømmebræt, skal barnet selv lære, at arbejde med tyngdepunkt og vægtfordeling. Her vil man som forælder gerne holde ved svømmebrættet, for at være tæt på baby uden at gå ind og modarbejde den gode sansemotoriske udvikling ens baby oplever. For den bedste udvikling kan det være en god idé ikke at holde fast i svømmebrættet, men blot være klar til at støtte, hvis behovet skulle opstå. Dette giver baby mulighed for at blive mere selvstændig og støtte op om barnets sansemotoriske udvikling. Her er det vigtigt at svømmebrættet er udformet rigtigt og går ind og understøtter babys eget tyngdepunkt rigtigt, fordi babyer er tunge i hovedet og samtidig har brug for understøttelse under bækkenet, for at lære at ligge rigtigt i vandet.

Se en video af, hvordan et flyderedskab skaber vandglæde for barnet

 

9-12 måneder

Babyer fra alderen 9 måneder, vil nyde godt af, at komme mere på afstand fra dig som forælder. Det gøres ved at give baby et flyderedskab og ikke hænge i dine arme. Her er det vigtigt at flyderedskabet ikke låser baby, men er mere fri i bassinet.

Her vil svømmeredskaber som badevinger og svømmebælter især begrænse babys mobilitet og hæmme udviklingen. I stedet vil produkter som et svømmebræt give en meget bedre frihed, fordi baby skal lære at arbejde med balancen. Brættet kan give en yderligere fordel for baby, hvis det både er bredt og understøtter bækkenet uden at være i vejen for benspark.

Her kan du læse mere om fordele og ulemper ved de forskellige flyderedskaber der benyttes til babysvømning

 

Følg med og modtag nye sjove øvelser og viden her